Hvad er en boligadvokat?

27 July 2019
Astrid Pedersen

editorial

Når du vælger at alliere dig med en boligadvokat i forbindelse med køb af hus eller lejlighed, får du en professionel og uvildig rådgiver, som udelukkende varetager dine interesser. Din boligadvokat er uafhængig af andre virksomheder så som realkredit institutter og banker, og får ingen provision ved salg af hus eller lejlighed, på samme måde som en ejendomsmægler gør.

Dette betyder i praksis, at din boligadvokat kun har interesse i at rådgive dig på bedste vis. En kompetent boligadvokat vil, på de fjorten dage, til hvilke et advokatforbehold typisk er berammet, kunne nå at gennemlæse al dokumentation, som hidrører fra boligen. På baggrund af sin lange uddannelse, store erfaring og ekspert viden vil boligadvokaten hurtigt spotte eventuelle kritiske faktorer i denne dokumentation, som kunne have indflydelse på din beslutning om købet af huset eller af lejligheden.

Der kan være sagforhold omkring selve handelen eller ejendommen i almindelighed, som kan påvirke din økonomi på længere sigt, eller forringe værdien af boligen. Dette kan for eksempel være projekteret bebyggelse, som stjæler udsigten fra vinduerne i dit nye drømmehus, og dermed ødelægger husets herlighedsværdi. Eller der kan være en dårlig økonomi i – og eventuel inkompetent drift af – den ejerforening eller andelsforening, til hvilken din ønskelejlighed hører.

Alt dette vil fremgå af de servitutter, lokal planer, referater af general forsamlinger, budgetter og regnskaber, som din advokat får til gennemlæsning. Og han eller hun vil kunne gøre dig opmærksom på væsentlige forhold, således at du kan nå at springe fra handelen uden at tabe penge herpå – eller i hvert fald gennemføre denne på et oplyst grundlag.

Find din dygtige boligadvokat online

Det behøver tilmed ikke at koste en bondegård at alliere sig med en erfaren boligadvokat. Og det kan hurtigt vise sig at være hele investeringen værd! Du kan finde en billig boligadvokat på eboligadvokat.dk

More articles