Indret din have efter din energi
Uanset om du er ung eller gammel tager det tid at passe en have, derfor er det en god ide at indrette den så den passer til den tid og energi du har til at passe den. Hvis du ikke gør det vil du konstant være bagud og det der skulle være en fornøjelse bliver til en sur pligt og du får ikke tid til at nyde den.
Du kan enten selv indrette den eller du kan få hjælp af en gartner. Om du vælger den ene eller anden løsning, har du mulighed for at finde inspiration her på husblog.dk.
Mindsk antallet af bede
Stauderbede er smukke, men tager tid at passe. Nedlæg dem og plant i stedet for græs eller få lagt fliser. Fordelen ved det sidste er at du kan stille krukker i stedet for. Krukker med blomster kræver ikke samme mængde pasning som et bed. Du skal blot huske at de skal vandes.
Få dine buske og træer klippet ned til en størrelse, som er nemmere at passe og er de tætte på dit tag, så få dem klippet så langt ned, at de ikke smider deres blade på taget og stopper tagrenderne.
Få hjælp til det hårde og kedelige
Hvis du har mulighed og råd til det så få en til at komme og tage sig af det hårde og kedelige havearbejde, som det er at slå græs og klippe hæk. Så kan du bruge din tid og energi på det sjovere arbejde.
Du kan også investere i en robot plæneklipper, som kan slå græsplænen. Når først plæneklipperen er installeret og kanterne er sat ned, skal du i princippet ikke gøre mere i forhold til græsplænen. Til gengæld vil du altid have en pæn græsplæne, som trives ved at blive klippet langt oftere, end hvis du selv slog græsset.