Maling af en enkelt væg? Det kan du da sagtens!

25 February 2020
Anders Lundtang Hansen

editorial

Frygt ej, vi taler jo ikke om, at du skal til at male hele huset ned fra kælder til kvist og udenfor som indenfor, vi er jo blot ude i, at der er en enkelt væg med en glat overflade, der skal males med noget almindelig maling.

Der er nemlig en tendens til, at mange moderne mennesker især de yngre forældre tror, at de ikke ejer evnerne til at gøre så meget praktisk af håndværksmæssig karakter selv, som deres generationer før dem kunne.

Det er hurtigere at spørge på de sociale medier eller høre ad i ens omgangskreds, om nogle kan klare det for en – og ellers betaler man sig fra at få foretaget maling af en enkelt væg.

Men det kan blive mange penge ud af vinduet, og selvom vi danskere generelt har fået flere penge mellem hænderne, og vi kan lide at slappe af i vores fritid og se andre arbejde, så er der bare en belønning ved at udføre den slags arbejde selv.

Specielt med et projekt som at male en enkelt væg kan man da godt lige selv overkomme, og selvom det måske ikke bliver perfekt i første forsøg, så kan man øve sig igen og tage ved lære til næste gang.

Vi har jo efterhånden en forestilling om, at vi skal klare opgaverne til perfektion i første forsøg, og ellers er man en fiasko.

Men så ville der jo næsten ikke være noget ved det, hvis man ikke kunne mærke den modningsprocess og læring, man har været igennem undervejs.

Det glemmer mange mennesker, at der bærer en stor værdi i sig selv at gøre.

Derfor bør man i det mindste selv forsøge at kaste sig over det, for man kan jo altid finde en bedre løsning bagefter, hvis man fejler fælt – men start da med at prøve selv!

More articles