Skal du låne penge, så læg et realistisk budget

20 January 2021
Camilla Skøtt

editorial

Hvis du skal låne penge til forbrug, eller du mangler penge til en uventet regning, så er det vigtigt, at du sørger for at tilrettelægge lånet, så det stemmer overens med din økonomi.

Hvis du læser en artikel om at låne penge et hvilket som helst sted på nettet, så vil du opdage, at langt de fleste skriver, at det er hurtigt og nemt at låne online, og at den helt store fordel er, at du ikke skal stå til regnskab overfor din bankrådgiver. Det er også helt rigtigt; det er let at låne penge. Netop derfor skal du være opmærksom på ikke at sætte dig for dyrt.

Det gør du ved at lægge et budget. Og ikke bare et hurtigt budget, hvor du sjusser dig frem til indtægter og udgifter, men et grundigt budget med alle tal fra de seneste tolv måneders kontoudtog. Omstændeligt ja, men nødvendigt.

Hvis du ikke lægger et budget…

Dropper du at lægge et budget, risikerer du, at du kommer til at låne flere penge, end du reelt har råd til at betale tilbage. Eller at du sætter den månedlige ydelse så højt, at din økonomi bliver sur og stram de næste mange måneder.

Er du i tvivl om, hvordan du lægger et budget, kan du kigge dig omkring på nettet. De fleste banker – både online og fysiske – har en skabelon eller en vejledning liggende på deres hjemmeside, som du kan følge. Og selvom det er et irriterende stykke arbejde, så giver det dig et godt overblik over din økonomi, og måske finder du endda ud af, at du kan lægge penge til side hver måned, hvis du sparer lidt her og der – på den måde behøver du måske ikke at optage et lån næste gang, du har brug for penge. Så kan du i stedet hæve dem fra opsparingen.

More articles